
Landsforeningen Stamtræet er en forening for adopterede, søskende og biologiske forældre, den blev stiftet af Lillian Molin i første halvdel af 1980'erne.
I mange år har Lillian Molin drevet landsforeningen "Stamtræet", som udsendte nyhedsbreve og holdt arrangementer, som var åbne for alle medlemmer, flere gange årligt.
"Stamtræet" har gjort et stort stykke arbejde ved at hjælpe adopterede, søskende og biologiske mødre med at opspore deres biologiske slægtninge, og Lillian har en meget stor viden om love og paragraffer i forbindelse med bortadoption, aktindsigt, opsporing osv.
En stor hyldest til Lillian Molin, som stod offentligt frem på et tidspunkt, da der var meget mere tabu omkring emnet biologiske mødre, bortadoption og genforening, end der er i dag.
Jeg fik selv kendskab til og meldte ind i "Stamtræet" i ca. 1985, da jeg så en annonce i Politiken under "Kom Frit Frem", hvor nogle af foreningens medlemmer søgte efter deres slægtninge.
De sidste 3 - 4 år har der været stille omkring Landsforeningen Stamtræet, og jeg troede faktisk, at Lillian Molin havde lukket foreningen, hun er jo ikke helt ung mere, og mange af de ældre medlemmer er faldet fra.
Jeg fik lyst til at sludre med hende, og ringede hende derfor op. Til min glæde fortalte Lillian, at hun faktisk stadig holder gang i Landsforeningen Stamtræet, men det er dog på "lavt blus".
Det vil så bl.a. sige, at der ikke længere bliver holdt møder og udsendt nyhedsbreve. Men hvis der er nogen, som søger deres biologiske slægtninge, så går de ikke forgæves, hvis de henvender sig til Lillian Molin for at få informationer og assistance til eftersøgningen.
Index
"Stamtræet" En forening for adopterede og biologiske mødre
Hvordan man finder sin bortadopterede søn/datter
Råd til Biologiske Mødre ved genforening
Hvordan man finder sine biologiske forældre
Bekymringer omkring genforening
Adopterede har ret til aktindsigt