Beskrivelse/grundplan Reservation/pris Kørselsvejledning/vejret Links Fotos

Velbeliggende ejendom udlejes, Nyons Drome Provencale


I en fredelig dal i 350 meters højde, 5 km. øst for NYONS udlejes velbeliggende danskejet ejendom med swimmingpool og bjergudsigt.

Nyons er en hyggelig by med 6.500 indbyggere, alle indkøbsmuligheder, restauranter og provencalsk marked om torsdagen, og fra juni til september også søndag formiddag. Af lokale produkter kan nævnes: oliven, abrikoser, kirsebær, honning, trøfler, lavendler, lindeblomster, vine og oste. Der er marked i nabobyerne Vaison la Romaine tirsdag, og Valreas onsdag.

Nyons ligger på grænsen mellem Rhonedalen og Foralperne med mulighed for en lang række aktiviteter som vinture (Vacqueras, Gigondas, Chateauneuf du Pape - for blot at nævne nogle få muligheder), vandreture, køreture i bjergene, besøg på olivenmøller, slotte og museer.
Der er stort vandland med offentlig adgang i Nyons. Byerne Vaison-la-Romaine, Orange, og Avignon er inden for bekvem køreafstand. Om vinteren er der kun ca. 80 km til skisportsområder med både alpint og nordisk skiløb.
Turistbureauet på Place de la Libération hjælper med oplysninger om alle former for aktiviteter i området.

NYONS-området er kendt for at have et særlig behageligt lokalklima, med mange solskinsdage (300 om året i gennemsnit, det samme som Nice) og læ for "Mistralen", vinden der blæser ned gennem Rhonedalen, og giver straffrihed for hustrumord, hvis den har blæst uafbrudt i 30 dage !!!




FastCounter by bCentral


www.ferienwohnung.dk - hundreds of holiday homes in Europe
Besked til ejer Besked til ejer Besked til webmaster


1